papir

Papir er et legende papirunivers, hvor kunstner Viveca Johansen producerer linoleumstryk, papirgenstande og skitsebøger med fokus på det gode håndværk, kvalitetsmaterialer og bæredygtighed. Som studerende i grafisk konservering på Det Kongelig Akademi, hvor datid, nutid og fremtid mødes i form af papirgenstande, skabes der produkter, der spejler sig i det samme: tidens klassiske teknikker mødes i moderne, farverigt sammenspil i genstande, du kan have med dig hele livet.

Værker og bøger er inspireret af både de skjulte detaljer fra hverdagen, såsom oversete og interessante teksturer, samt de iøjefaldende, farverige syn af gradienter i horisonten, naturens skift mellem sæsoner, og tryllebindende glimt fra stjernehimlen. Med udspring i materialet papir, bliver der skabt plads både til betragtning, fordybelse og dagdrømmeri.

Alt fra Papir bliver designet og produceret i kunstnerens lejlighed på Nørrebro.